STOP – and smell the roses

“At leve er ikke nok. Solskin, frihed og en lille blomst må man have!”

H.C. Andersen

 

Hvorfor bestiller vi altid den bus?

Og hvorfor skal hotel og konferencested altid ligge så tæt på hinanden som muligt?

Fra folkeskoleverdenen er det efterhånden almindeligt kendt, at vores børn lærer bedst, når de også får lov til at udfolde sig fysisk. Hvorfor gælder det så ikke også for os voksne?

Tager vi fat på H. C. Andersens citat igen og omskriver den til vores branche, kunne det lyde således: ”At høre på kloge mennesker, der taler meget og længe er ikke nok. Frisk luft, bevægelse og nye indtryk må man have!”

Bedre læring handler langtfra kun om bedre mødeledelse. Det er ellers branchens foretrukne go-to-løsning, når der tales om øget ROI og mere effektive møder. Møder, hvor deltagerne virkelig får noget med hjem. Det er selvfølgelig bare min påstand… Men som mange andre kvinder, så tager jeg sjældent fejl😉

Bedre læring handler derimod om refleksion.

Muligheden og evnen til at omsætte det fortalte til egen hverdag og arbejde. Derfor skal vi sætte ind lige der. Vi skal facilitere den mulighed for vores deltagere – give dem klare rammer for at reflektere og omsætte ny viden til nye ideer og handlinger. Fx med en gåtur tilbage til hotellet, når vi er færdige med dagens program, starte efter frokost ude på græsplænen med en snak om formiddagens oplæg og læringspunkter, gøre havespil som fx kroket tilgængelig for deltagerne i pausen eller måske tage frokosten i det grønne.

Så mandagens udfordring fra mig til dig er som følger:

Hvordan kan du få mere frisk luft, mere bevægelse og måske lidt nye indtryk fra mødestedet, naturen omkring, byen I er i, med ind i det næste møde, så dine deltagere går derfra med større udbytte?

 

De bedste hilsner,

 

Stine Nybo

Projektchef i OrgaNicer

 


Ps. Kunne du lide dette blogindlæg?

Få mere som dette = viden, værktøjer, trends og tips til dit arbejde med at planlægge og designe møder og events. Alt sammen (plus super gode tilbud) sendt direkte til din indbakke hver mandag.

Ja tak – send guldkornene direkte til mig

 

Kunne du lide dette blogindlæg?

Få mere som dette = viden, værktøjer, trends og tips til dit arbejde med at planlægge og designe møder og events. Alt sammen (plus super gode tilbud) sendt direkte til din indbakke hver mandag.

Ja tak – send guldkornene direkte til mig

FØLG MED OG FORBLIV UP-TO-DATE

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev, og modtag guldkorn direkte i indbakken

© 2020 OrgaNicer, All Rights Reserved