
Expect the unexpected!
Når en ukompliceret opgave bliver kompliceret…
Af og til griber opgaver om sig. Forleden havde jeg en standard hotelbooking på 30 værelser til en gruppe (sådan en laver jeg normalvis i søvne). Indtil det ”standard-mæssige” røg, og vi havde gang i helpension (som buffet) med diverse kostrestriktioner, frokost to-go (når gruppen skulle på tur), booking af bus til at køre dem afsted, ekstra mødelokaler – og ønsker om at bo med ham/hende og højt/lavt.
Og selvom det, i situationen, kan give lidt sved på panden – så er det også fedt på den gode måde. For hvis man ikke bryder sig om den slags – så befinder man sig næppe godt i vores branche.
Når vi her hos OrgaNicer, assisterer med hotelhåndtering ved større grupper – f.eks. ved sportsevents – er mantraet altid:
Expect the unexpected!
For selvom man har gjort alt for at planlægge, forberede, og få mange oplysninger om gruppen på forhånd – så kommer der ALTID noget ekstra til, når gruppen ankommer til hotellet.
Da jeg, for nogle år siden, assisterede ved EM i Landevejscykling, endte jeg op med at booke et stort telt med placering lige ved siden af hotellet, hvor cykelmekanikerne kunne klargøre cykler. Og det selvom lokalet, som hotellet havde stillet til rådighed, allerede var godkendt af holdets repræsentant på en tidligere site inspection. Lokalet faldt ikke i mekanikernes smag, da de ankom, og vi måtte derfor hurtigt finde en ny plan. Og det gjorde vi selvfølgelig! 😉
De bedste hilsner,
Tina Biel
Projektleder i OrgaNicer
Ps. Læs mere om hvad OrgaNicer´s 100-meter-mestre i hotelhåndtering kan hjælpe dig med lige her.
Pps. Kunne du lide dette blogindlæg?
Få mere som dette = viden, værktøjer, trends og tips til dit arbejde med at planlægge og designe møder og events. Alt sammen (plus super gode tilbud) sendt direkte til din indbakke hver mandag.
Ja tak – send guldkornene direkte til mig