Mål og nå i mål
Evaluate what you want — because what gets measured, gets produced
― James A. Belasco
Det er naturligvis altid rart at vide, om frokosten var god, om temperaturen var i orden og om deltagerne på dine møder var tilfredse. Men tilfredshed er en ting – effekt en hel anden. Har det virket? Har I nået det, I ville? Går deltagerne hjem og agerer anderledes eller var det bare en hyggelig samling, der kostede en del penge?
Det at finde ud af, om dit møde var en succes, starter dog langt tidligere. Når opgaven kommer på bordet: ”Vi skal lave en ekstern kick-off for vores nye produkt” skal de første spørgsmål være:
- Hvad vil I gerne opnå med mødet?
- Hvordan ser den rigtige deltager ud?
- Hvordan er deres indstilling til produktet i dag?
- Hvis mødet skal have været en succes, hvad skal de så vide/kunne når de tager hjem?
- Hvilken effekt skal mødet have på sigt?
- Indgår mødet i en større kampagne og hvis ja: Hvor skal mødet så aflevere deltagerne?
Når du ved præcist, hvad dit møde skal levere, har du muligheden for først at designe det rigtigt og efterfølgende kan du så måle på, om du er kommet i mål. Men evaluering handler ikke kun om at måle på resultater, men mindst lige så meget på at lære. At du får taget dine erfaringer fra dette møde og får denne nye læring sat i spil, så dine kommende møder bliver endnu mere effektive.
Vi har lavet en lille huskeliste over de faktorer du skal huske, når du evaluerer.
Indtil vi ses igen: ”Nå i mål og mål det!”