Håndtering af sportsmesterskab
OrgaNicer håndterer ikke blot møder og konferencer, men også større events såsom sportsmesterskaber.
Der var tale om en verdenspremiere, da den første frisbee blev kastet ved EM for Klubhold i Ultimate i Herning 30.januar 2020.
Det var nemlig første gang, at European Ultimate Federation holdt et indendørs EM i sporten, der oplever stigende popularitet.
Omkring 600 deltagere fordelt på 44 hold deltog i EM, og der var spillere fra 16 forskellige lande i hallerne i Sportscenter Herning, og OrgaNicer fik lov til at sørge for, at de praktiske og logistiske elementer fungerede.
Hvad gjorde vi?
Indkvarteringen blev håndteret via et af vores registreringssystemer, hvor deltagerne selv kunne vælge mellem udvalgte hoteller. Via forbundets (EUCCI) egen side, registrerede holdene deres ankomst og afrejsetider.
Fordelen ved at benytte eget registreringssystem er, at vi kan designe dem som vi vil, bl.a. med et turneringslogo og vi kan indsætte alle de spørgsmål vi ønsker at stille.
I dette tilfælde var det bl.a. om og hvornår de skulle hentes i lufthavnen, om de ønskede at gøre brug af shuttleservicen og om de ønskede at deltage i aftenfesten.
Ud fra disse oplysninger lavede vi transferlister t/r lufthavnen, og kampprogrammet lagde rammen for selve shuttlekørslen mellem hotellerne og venue.
Hvad virkede?
Vi tog udgangspunkt i de navneskilte, som vi ofte leverer til møder og konferencer og derudover fik vi specialtrykt keyhangers med turneringslogo.
Deltagerne med mange forskellige internationale baggrunde, gav udtryk for de var begejstrede for den overskuelige shuttle-plan der var simpel og forståelig til netop dem.